Din indkøbskurv er tom.

dsadas

You're currently on:

Handelsbetingelser - Private

§1 - Ansvar

Disse salgs- og leveringsbetingelser er gældende for køb af varer på cytex.dk.

Cytex.dk drives af
Cytex A/S
CVR-nr. 35870199
Priorparken 675-685
2605 Brøndby
Tel.: +45 7070 7145
Email: kontakt@cytex.dk

Handel på Cytex.dk kan kun finde sted, hvis brugeren erklærer sig indforstået med de betingelser og vilkår, der gælder for handel på Cytex.dk. Bestillinger kan kun afgives via webshoppen. Vi kan ikke behandle ordre afgivet mundtligt, over telefon, mail, fax og post. Vi gør samtidig opmærksom på, at du ikke kan afhente varer direkte hos Cytex A/S uden forudgående særaftale, og at Cytex A/S ikke har nogen fysisk butik eller showroom, hvor du kan se prøver.

§2 - Betaling

§2.1 - Ordrebekræftelse og betaling

Når vi har modtaget din ordre og betaling, får du med det samme en onlinemeddelelse med besked om dit ordrenummer og det samlede ordrebeløb. Vi anbefaler, at du udskriver og gemmer denne meddelelse, som er din ordrebekræftelse. Betalingen kan ske med Dankort/VISA Dankort (1,39 DKK), VISA/MasterCard/Maestro/Visa Electron (1,35%) og JCB/American Express (3,75%) samt fakturabetaling (gebyrfrit). Ved betaling med kort vil din ordre blive tillagt et gebyr der svarer til Cytex A/S' omkostning til vores indløser (NETS/SEB Euroline) for håndtering af betalingen. Der er forbundet et kortgebyr med brug af de forskellige betalingsmuligheder. Gebyret, for at benytte de respektive betalingskort og -måder, er oplyst i parentesen. Beløbet hæves først på dit kort, når varerne sendes fra Cytex.dk. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet.

§2.2 - Kreditperiode, betalingskort

Så snart Cytex A/S har modtaget din returvare, tilbagebetaler vi beløbet til din bank eller betalingskortselskab, som derefter skal opgøre din konto. Der kan gå op til nogle uger, inden beløbet igen er disponibelt på din konto.

§2.3 - Sikkerhed ved køb

Det er fuldkommen sikkert at handle på Cytex.dk. Betalingen sker ikke på Cytex.dks egne servere, idet vi sender kunden videre til NETS’ SSL-krypteret betalingsvindue, hvor betalingen vil finde sted. Når deres sikkerhedsservere har modtaget informationerne fra dit betalingskort, bliver de sendt direkte videre til banken i krypteret form. Ingen kortoplysninger bliver gemt eller opbevaret hos Cytex A/S. Betaling med betalingskort sker i overensstemmelse alle gældende love og regler for onlinebetaling i Danmark.

§3 - Levering

Der tages forbehold for udsolgte eller udgåede varer, herunder restordrer og svigtende leverancer fra vore leverandører / distributører. Strejke, lockout, regeringsrestriktioner såsom told, valutaforanstaltninger eller andre hændelser uden for vor kontrol, berettiger os til fritagelse for levering. For lagerførte varer forbeholder vi os ret til at foretage mindre justeringer i overensstemmelse med vores pakkestørrelser.

§3.1 - Leveringstid

På lagerførte varer har vi en leveringstid på 1-3 hverdage.
På bestillingsvarer kan der gå nogle dage, før varene er hos dig. Kontakt os, hvis du vil høre mere om leveringstid på bestemte bestillingsvarer.
Du vil modtage en email fra Cytex.dk når varen er afsendt fra lageret.

§3.2 - Postvæsen

Levering sker med GLS. Hvis der ingen er hjemme på modtageradressen vil postvæsenet anmelde leveringen til afhentning på det lokale posthus. Cytex A/S påtager sig intet ansvar for den ekstra ulejlighed modtageren måtte have med evt. afhenting af varerne. Modtageren er forpligtet til at se efter, at varen leveres i ubrudt emballage, og såfremt dette ikke er tilfældet, at foretage gennemsyn af det leverede sammen med postbuddet. Endvidere er modtageren forpligtet til at sikre sig at forsendelsen indeholder de bestilte varer, og skulle det ikke være tilfældet, straks – og senest inden 8 dage – at påpege fejl og/eller mangler i leveringen til Cytex A/S på e-mail kontakt@cytex.dk. Modtageren kan ikke påberåbe sig erstatning for en forkert leveret vare såfremt varen er taget i brug.

§3.3 - Forsendelsesudgift

Levering i Danmark sker fragtfrit ved køb over kr. 1400 ekskl. moms. Ved køb under kr. 1400 ekskl. moms beregnes et fragttillæg på kr. 75 ekskl. moms.

§3.4 - Faktura

Fakturaen modtager du både elektronisk, når din ordre er modtaget, samt med dine varer ved levering.

§4 - Returnering og Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

§4.1 - Returneringsfrist

Normalt senest 14 dage efter modtagelsen. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du;
  • har modtaget din vare
  • får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  • får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele
  • får den første vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om aftaler om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode

§4.2 - Betingelser for returnering

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives pr. mail på kontakt@cytex.dk - i din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standard fortrydelsesformular. Produktet skal være intakt og i samme stand og mængde som ved modtagelsen. Du hæfter for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

§4.3 - Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering. Varen sendes til følgende adresse:

Cytex A/S
CVR-nr. 35870199
Priorparken 675-685
2605 Brøndby
Tel.: 70707145
Email: kontakt@cytex.dk

§4.4 - Forsendelsesudgifter ved tilbagelevering

Udgifterne ved tilbagelevering betales af kunden, med mindre returneringen skyldes en fejl hos Cytex A/S. Udgifterne for returnering varierer afhængigt af ordrestørrelsen.

§4.5 - Refundering

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis tilbagebetalt det beløb, som du har indbetalt til os. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

§4.5.1 - Betalingskort

Har du betalt med kreditkort, krediteres beløbet til det betalingskort, som du anvendte ved købet.

§4.5.2 - Bankoverførsel:

Beløbet tilbageføres til din bankkonto.

§4.6 - Reklamationsret

Hvis du modtager en forkert eller en beskadiget vare, refunderer Cytex A/S naturligvis forsendelsesomkostningerne, både for den oprindelige levering og for tilbageleveringen. Dette sker efter det gældende postvæsens normale takster. Pakker sendt til Cytex A/S pr. efterkrav vil blive nægtet modtagelse. Vi beder dig sende en mail til vores kundeservice på kundeservice@cytex.dk – Husk at gemme din postkvittering som dokumentation for, at du har returneret varen. Når du handler på cytex.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen.

Varen sendes til:
Cytex A/S
CVR-nr. 35870199
Priorparken 675-685
2605 Brøndby
Tel.: +45 7070 7145
Email: kontakt@cytex.dk

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt.
Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.

4.7 - Varespecifikationer

Cytex A/S påtager sig intet ansvar for at mål og vægt stemmer overens med kundernes egne målinger. De vægt og mål med mere, der opgives, er producenternes angivelser. Såfremt en vare på disse punkter ikke findes at leve op til forventningerne, gælder den almindelige 14 dages returret.

§5 - Prispolitik

Alle priser er ekskl. moms. Ordrer optages til de på leveringstidspunktet gældende priser.

Vi tager forbehold for eventuelle prisjusteringer samt ændringer i produktspecifikationer, afgiftsændringer, tryk- og billedfejl med videre.